Fremskridt på Frederikshavn havn
CG Jensens Anlæg Vest anlægger en ny pier i Frederikshavn Havn i forbindelse med en større havneudvidelse. Den nye pier…
CG Jensens Anlæg Vest anlægger en ny pier i Frederikshavn Havn i forbindelse med en større havneudvidelse.
Den nye pier bliver 225 meter lang og har to formål. På den ene side skal den give plads til en 180 meter lang flydedok, som produceres i Tyrkiet, og på den anden side skal pieren skabe plads til, at endnu flere skibe i fremtiden kan lægge til i den store erhvervshavn.
Parallelt med pieren etableres en 160 meter lang dokkaj med en vanddybde på 14 meter. De to kajer adskilles af en 40 meter bred mole.
Projekteringen af det nye anlæg startede op i marts, og byggeleder Martin Krogsgaard fra Anlæg Vest fortæller, at arbejdet forløber planmæssigt. Lige nu er de i gang med at sætte spuns, hvilket fortsætter de næste tre uger. De har også dykkere i gang, som monterer moleankre, og to skibe er med gravemaskiner i gang med at fjerne sten i havnen.
CG Jensen har igennem tiden udført mange opgaver for Frederikshavn Havn, men dette er den hidtil største.
CG Jensen udfører den nye pier i en totalentreprise.
Byggeperiode: 01.2020-02.2021
Entrepriseform: Totalentreprise
Bygherre: Frederikshavn Havn