CG Jensen afslutter flere boliger i Irmabyen
CG Jensen har for nylig afleveret den første del af endnu et bolig- og erhvervskompleks i IrmaByen til ejendomsudvikleren ALFA Development.
CG Jensen har for nylig afleveret den første del af endnu et bolig- og erhvervskompleks i IrmaByen til ejendomsudvikleren ALFA Development.
”CG Jensen har afleveret nogle super flotte boliger – i vanlig høj standard og til tiden. Samarbejdet har været rigtig godt og de har løbende fundet løsninger, også når processen har været svær at navigere i. Det har været fantastisk”, siger Teknisk Direktør i ALFA Development, Kasper Bugge, om parløbet med CG Jensen, der efterhånden tæller tre byggerier i den nye bydel IrmaByen i Rødovre.
Her har CG Jensen med stort set samme team opført de to boligkomplekser Kernehuset og Parkkanten – og nu har man så afleveret første del af endnu et bolig- og erhvervskompleks; det 17.300 kvadratmeter store LIVING BY ALFA, hvor CG Jensen skal aflevere i alt 163 lejligheder i etaper frem mod medio juni 2023.
Erfarent team udfører nyt koncept
LIVING BY ALFA komplekset er tænkt som en ny, moderne form for bofællesskab med hotellignende faciliteter, der med blandt andet loungeområde, legerum, hjemmebiograf samt eventrum i stueetagen og orangeri på toppen har som ambition at levere gode rammer for det levede liv.
Trods ændringer undervejs i byggeprocessen har man formået at holde fremdriften og deadline for aflevering.
”Vi har kørt tre byggesager i træk – og det har været noget af det bedste samarbejde, vi har haft. Vi kender hinanden og kan trække på erfaringer fra tidligere, det har gjort det hele nemmere”, siger Projektchef i ALFA Development, Dan Holm og tilføjer:
”Som bygherre sætter vi pris på opfølgning af gamle sager – og her har CG Jensen også leveret”, siger han og henviser til 1- og 5-års gennemgang af de to boligkomplekser Parkkanten og Kernehuset, som CG Jensen tidligere har opført i IrmaByen.
CG Jensen har i første omgang afsluttet 62 boliger. I midten af marts skal CG Jensens team aflevere den næste etape; 52 lejligheder samt to erhvervslejemål, hvoraf det ene er en REMA 1000 butik.
IrmaByen ligger ved Irmas gamle hovedkontor. Den nye Rødovre bydel ventes at huse omkring 3.000 nye beboere, når den er færdig udbygget.