CG Jensen deltager i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed
Kan vi i bygge- og anlægsbranchen mindske vores CO2 aftryk? Det tror vi på. Men det kræver, at vi løfter ansvaret og løsningerne i fællesskab.
Derfor er CG Jensen gået sammen med en række aktører i byggeriet – helt konkret 56 virksomheder, fem brancheorganisationer, et videnscenter og 130 branchefagfolk – i ‘Byggeriets Handletank for bæredygtighed’, der har som formål at accelerere branchens grønne omstilling i form af en række konkrete initiativer og handlinger.
Handletankens arbejde er koncentreret i otte arbejdsgrupper med hver deres tema.
CG Jensen deltager i arbejdsgrupperne:
- Det offentlige som accelerator for bæredygtighed
- Samarbejdet i bygge- og anlægsbranchen.
- Data og digitalisering
Her undersøger, diskuterer, analyserer og prioriterer vi at finde løsninger, der kan reducere branchens klimaaftryk samt sætte en fælles retning for branchens grønne omstilling.
Du kan læse mere om Byggeriets Handletank for Bæredygtighed her (www.byggerietshandletank.dk)