CG Jensen fremtidssikrer Limfjordsbroen
10-07-2019CG Jensen fremtidssikrer LimfjordsbroenIgennem 86 år har den forbundet Aalborg og Nørresundby. Nu trænger den stærkt trafikerede Limfjordsbro til at få skiftet fugerne og belægningen, hvilket Anlæg Vest og Bore- og Skæreafdelingen er gået sammen om at klare. “Vi har et super godt samarbejde. Vi har sat os et mål og har fået en rigtig […]
Igennem 86 år har den forbundet Aalborg og Nørresundby. Nu trænger den stærkt trafikerede Limfjordsbro til at få skiftet fugerne og belægningen, hvilket Anlæg Vest og Bore- og Skæreafdelingen er gået sammen om at klare.
“Vi har et super godt samarbejde. Vi har sat os et mål og har fået en rigtig godt start”, siger projektleder Jesper Juel Pedersen og henviser til, at de kun har fem uger til at klare opgaven på grund af trafikbelastningen.
Anlæg Vest har stillet med 10 mand, som er i gang med at fjerne de eksisterende fuger og gøre klar til nye, imens to kollegaer fra Bore- og Skæreafdelingen skærer broen op på tværs.
Derfor er ikke kun samarbejdet – men også sikkerheden i højsædet.
“Vi kan se lige ned til Limfjorden. Derfor er vi utrolig opmærksomme på sikkerheden. Vi har sikkerhedsliner på og hullerne er afskærmede”, forklarer Jesper Juel Pedersen.
CG Jensen reparerer Limfjordsbroen for Aalborg Kommune.
Da broen er stærkt trafikeret og dagligt benyttes af godt 30.000 bilister, har bygherren besluttet sig for at dele renoveringsarbejdet op i fire etaper á hver fem uger.
Det betyder, at CG Jensen hver sommer vil tage ‘en kvart bid af broen’, inden den i august 2022 vil stå helt færdigrenoveret.