CG Jensen skal renovere ydermole på Hanstholm Havn

28-06-2018CG Jensen skal renovere ydermole på Hanstholm HavnFor Kystdirektoratet skal CG Jensen renovere den østlige ydermole på Hanstholm Havn. Ydermolen er i så ringe stand, at den skal have støbt et 15 centimeter nyt lag beton på. Arbejdet er besværliggjort af trange pladsforhold på den snævre mole samt lokale vindforhold. Til opgaven hører også at […]

For Kystdirektoratet skal CG Jensen renovere den østlige ydermole på Hanstholm Havn.

Ydermolen er i så ringe stand, at den skal have støbt et 15 centimeter nyt lag beton på. Arbejdet er besværliggjort af trange pladsforhold på den snævre mole samt lokale vindforhold.

Til opgaven hører også at opfylde de gamle sænkekasser, som står på havets bund. Sænkekasserne har som funktion at stabilisere molen, og de skal påfyldes med cirka 1.000 kubikmeter sand.

Hanstholm Havn står over for store forandringer. Havnen er i gang med at blive udvidet, og det inderste af ydermolen bliver snart revet ned. De yderste 180 meter skal dog blive stående for at danne den første indsejling, der skal beskytte skibene mod vind og vejr. 

 

Bygherre: Kystdirektoratet

Entrepriseform: Hovedentreprise

Renoveringsperiode: 18.06. 2018 – 08.10. 2018

Entreprisesum: Oplyses ikke

Tilbage til oversigt