CG Jensen udbedrer slidt kommunalt bygningsværk i Hørsholm

De er efterhånden ved at være lidt nedslidte, de kommunale bygningsværker fra 1960’erne og 1970’erne.

På Vallerød Skolen i Hørsholm Kommune rykker CG Jensen nu ud for at udbedre og opgradere det ødelagte, men vigtige forbindelsesled i byen: Skolens hovedtrappe.

Hele trappen skal rives ned, samt den murede vange (den fritstående mur) i siden. Massiv saltning gennem årene har tæret så meget på murværket, at det ikke står til at redde.

De 29 trin er ikke kun en skolevej, men også et populært bindeled i byen, hvorfor der med til opgaven hører at etablere bedre belysning samt en cykelsliske for de forbipasserende.

CG Jensen opsætter også nye rækværker og udskifter baldakinen til højre for trappen. 

For at kunne udføre arbejdet til så lidt gene for byens borgere, opstarter CG Jensen renoveringsarbejdet i skolerne sommerferie.

 

Bygherre: Hørsholm Kommune

Entrepriseform: Hovedentreprise

Renoveringsperiode: 01.07-2018 – 17.09-2018

Tilbage til oversigt