Håndværkere hyldet for god en indsats på UN17
CG Jensens håndværkere fik i går mange rosende ord med, da der blev holdt rejsegilde på UN17.
CG Jensens håndværkere fik i går mange rosende ord med, da der blev holdt rejsegilde på UN17.
“Stor tak til håndværkerne. Uden jer ville vi ikke kunne realisere byggeriet”, sagde investment developer Nicole Van Der Star fra bygherren NREP, der stod bag dagens arrangement.
Roserne fortsatte fra markedsdirektør i Sweco Architects, Mia Scheel, der takkede “de superdygtige håndværkere for at omsætte vision til bæredygtigt byggeri”.
Hun blev bakket op af adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, der glædede sig over, at det sidste grundstykke i Ørestad Syd blev beriget med et så spændende og bæredygtigt byggeri.
“Det vigtigste i dag må være at få sagt tak til håndværkerne. Jeg ved, at vi bagefter vil være stolte sammen over byggeriet”, sagde hun og henviste til, at rigtig mange havde konkurreret om at få lov til at bygge på netop dette grundstykke, der byder på en fantastisk udsigt ud over fredede engarealer.
Endelig takkede også adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen, for en flot indsats og han glædede sig over et stort fremmøde blandt både samarbejdspartnere og CG Jensen medarbejdere.
Traditionen tro var der pølsevogn med alt, hvad der hører til 🙂
Når UN17 Village står færdig på sydspidsen af Ørestad, vil det kunne rumme godt 1.100 beboere.
CG Jensen opfører det 35.000 kvadratmeter store projekt i totalentreprise.
Læs mere om vores kompetencer inden for byggeri her