Himmelbyen

Gigantisk bolig- og erhvervskompleks i Ørestad
I Ørestad Syd på Amager i København har CG Jensen opført Himmelbyen i totalentreprise.

Himmelbyen omfatter 28.000 kvadratmeter med boliger og erhverv. De fire nederste etager rummer udelukkende erhverv. Herover, i 18 meters højde, har vi opført et beboelseskvarter bestående af 21 byhuse og 107 lejligheder med en unik udsigt ud over hele bydelen og Kalvebod Fælled.

CG Jensen har udført al elementmontage i det enorme byggeri.

Til dette komplicerede projekt med en særligt krævende betonkonstruktion, tænkte vi, at netop CG Jensen – med deres store egenproduktion på betonområdet – ville besidde de rette kompetencer til opgaven.

Steen Jønsson,
Udviklingsdirektør, NREP

Himmelbyen er udført i forskellige bygningshøjder og med varieret materialesammensætning. Markante udvendige trappeforløb i træ bryder de store lyse facader i byggeriet. Trapperne leder op til et hævet terræn beliggende 18 meter over byens gader, og her findes et grønt og åbent gårdrum, omkranset af boligbebyggelsens varierende højder.

Det grønne uderum danner en fælles kerne for beboerne i den hævede by. Herfra er der ligeledes ankomst til alle boligerne, der udover trapperne også kan tilgås via tre elevatorer med indgange fra de omkringliggende gader.

Himmelbyen har været et stort og komplekst byggeri, som har stillet høje krav til logistik og til samarbejdet mellem arkitekt, rådgivere og underentreprenører. Det gælder også internt i CG Jensen, hvor alle betonarbejder, elementmontager og gartnerarbejder er udført som egenproduktioner på tværs af vores divisioner i et godt, internt samarbejde.

Himmelbyen stod som planlagt klar til aflevering i 2019.

FAKTA
Bygherre:
Nordic Real Estate Partners (NREP)
Byggeperiode:
2016-2019
Entrepriseform:
Totalentreprise
Referenceblad: