På job med receptionist Ida Rosquist
14. afsnit af serien ‘På job med’ følger vi receptionist i CG Jensen, Ida Rosquist, der dagligt er på dupperne – og som altid beredt med godt humør, post, karameller, kaffe og meget andet, når hun med lynets hast klarer alverdens mulige – og umulige – opgaver i CG Jensens hovedkvarter i Glostrup.
“Det er et meget alsidigt arbejde – og det er det, jeg rigtig godt kan lide ved det. Der er ikke en dag, der er ens. Det er det uforudsigelige, jeg synes, der er sjovt. Gæster, kunder, leverancer; det er alt sammen noget, der skal tages hånd om på den gode måde” fortæller Ida Rosquist om jobbets mange nuancer.
Det at hjælpe andre er en stor del af motivationen for Ida Rosquist i dagligdagen.
“Jeg tror, jeg har et stort servicegen, som jeg rigtig gerne vil have afløb for. Det passer mig rigtig godt at arbejde med ting, som kan hjælpe folk og lette deres hverdag. Jeg synes, jeg har nogle virkelig gode kollegaer og vi har det sjovt og vi kan snakke om rigtig mange ting – både alvorlige ting og i den lettere afdeling.”
Mange karrieveje i byggeriet
CG Jensens godt 640 medarbejdere arbejder på tværs af en række fagdivisioner og stabe. Samlet udgør medarbejderstaben en af Danmarks største egenproduktioner samt to byggerienheder.
Med serien På Job Med vil vi gerne give et indblik i de mange karriemuligheder, bygge- og anlægsbranchen byder på.
Hvordan kan en dag for eksempel se ud, når man er praktikant, byggeleder, formand, maskinfører, anlægs- eller bygningsstruktør, sekretær, projektchef, lærling eller adm. direktør?
Stor tak til Ida for at vi måtte følge hende en dag på jobbet.