Astas Have
Færdiggørelse af kælder
CG Jensen har færdiggjort en kælder til byggeriet Astas Have på Sundholmsvej på Amager.
Byggeriet består af to boligblokke på henholdsvis fire og fem etager, der skal rumme i alt 64 lejligheder samt fælles gårdanlæg og tagterrasse.
CG Jensen har udført delvis kælder under begge bygninger samt en parkeringskælder under store dele af gårdarealet. Kælderen er udført til og med dæk over kælder inklusiv ledninger og anlæg i jorden.
CG Jensen overtog projektet i foråret 2022, hvor totalentreprenøren gik konkurs og derfor ikke kunne færdiggøre byggeriet.
CG Jensen overtog i den forbindelse byggepladsen, hvor der var etableret en byggegrube med spuns. Der var også to færdigarmerede bundplader. Før bundpladerne var helt støbeklare, skulle der dog laves nogle mindre rettelser.
Alle de udvendige kældervægge er udført in situ. Øvrige vægge er udført som præfabrikerede betonvægge. Udvendigt er der monteret vandtæt membran og varmeisolering.
Opgaven har omfattet udførelse af jord-, lednings-, tilfyldnings-, in situ- og montagearbejder, samt betonelementleverance, membran og beskyttelsesasfalt.