Efterfundering
CG Jensens afdeling for specialfundering udfører alle former for efterfundering af eksisterende bygninger og bygningsdele. Efterfundering udføres enten i forbindelse med afhjælpning af sætningsskader eller i forbindelse med øget belastning på eksisterende bygning eller bygningsdel.
Pressede pæle
Stribefundamenter og større søjlefundamenter kan efterfunderes med pressede pæle. Pælene presses lodret ned under det eksisterende fundament med modhold i eksisterende bygning. Mellem de nedpressede pæle og eksisterende fundament udføres pælehoveder.
Minipæle
Minipæle anvendes til efterfundering af lette facader, skillevægge, mindre søjlefundamenter og gulve. To eller flere minipæle med travers under eller gennem eksisterende fundament er én af mulighederne. En anden mulighed er, at pælene afsluttes med en ”paddehat” under eksisterende betongulv. Minipæle nedrammes med minirambuk eller nedvibreres med vibrator.
Understøbning
Hvor funderingsfaste aflejringer er beliggende indtil ca. 1,5 m under underkant af eksisterende fundament og over grundvandsspejlets niveau, vil man kunne føre fundamentet ned til fast aflejring ved understøbning. Understøbningerne/undermuringerne udføres i sektioner a 1,0 – 1,2 m fordelt således, at bygværkets stabilitet til stadighed er sikret.
Hvis du vil vide mere
Sjælland:
Projektchef Claus Juel Hansen tlf. +45 21 70 87 40
Fyn og Jylland:
Divisionschef Jørn Asmussen tlf. +45 40 20 33 12