UN17 VILLAGE

Et af Nordens mest bæredygtige byggerier

I totalentreprise opfører CG Jensen byggeriet UN17 Village på spidsen af Ørestad grænsende op til naturarealerne på Amager Fælled.

UN17 Village er udråbt til at være et af Nordens mest bæredygtige byggerier og implementerer som det første byggeri nogensinde samtlige af FN’s 17 Verdensmål i ét samlet bygningsdesign.

CG Jensens egenproduktion og byggeristyring har fra projektets start været med til at påvirke projekteringen af byggeriet. Det har været med til at sikre et bygbart projekt, en god tidsplan og en tilfreds bygherre.

Design & Engineering har haft en nøglerolle i projektet. Afdelingen har stået for udarbejdelse af kontraktdokumenter, afklaring af ydelser og grænseflader, projekteringsledelse samt generel granskning af projektet.

Herudover har Design & Engineering deltaget i mange møder med teknikentreprenørerne for indsamling af den nødvendige dokumentation for at de tekniske installationer er udført korrekt samt at dokumenterne er underskrevet af akkrediterede personer.

Design & Engineering har ydermere stået for at varetage al kommunikation og korrespondance med myndighederne i processen med at få ibrugtagningstilladelser på de enkelte etaper.


CG Jensen er en professionel og proaktiv partner, der med sine kompetente og selvstændige medarbejdere har erfaring og beslutningsdygtighed til at bidrage til udviklingen af UN17 Village projektet allerede i en tidlig fase. NREP ønsker med UN17 Village at levere det ypperste inden for bære-dygtighed, og at vi sammen med CG Jensen sikrer, at dette bæredygtige byggeri bliver både bygbart og økonomisk bæredygtigt, men også et nybrud for branchen.

Jesper Kyhl Gudmann
Jesper Kyhl Gudmann Projektudviklingsdirektør i ejendomsselskabet NREP om projekteringen af det 35.000 kvadratmeter store bæredygtige hybridbyggeri UN17 Village, der blandt andet inkluderer træbyggeri og genbrugsbeton

Høj grad af egenproduktion

Under opførelsen af UN17 Village har alle CG Jensens kompetencer været i spil.

Ud over selve byggestyringen er anlægs-, funderings, jord-, kloak-, beton-, stål- og gartner-arbejder udført som egenproduktion.

En stor del af byggeriet er opført i træ, såsom limtræssøjler og CLT-dæk. CG Jensen har selv udført montage af træelementerne.

UN17 Village er tegnet af Aarstidernes Arkitekter og består af fem adskilte bygninger med et samlet areal på 35.000 kvadratmeter. En del af den bæredygtige landsby er konstrueret af genbrugsmaterialer – for eksempel er facader beklædt med genbrugte teglsten og i opgangene er udgør henholdsvis knust glas og knuste marksten trappetrin.

Byggeriet kommer til at rumme både familieboliger, fællesskabsboliger, fleksible boliger, minimale boliger og seniorfællesskaber. UN17 Village anvender 100 procent vedvarende energikilder og bebyggelsen ventes at kunne indsamle 1,5 millioner liter regnvand årligt.