Kikhavn
Kystsikring
I hovedentreprise har CG Jensens Anlæg Vest udført kystsikring i det gamle fiskerleje Kikhavn, som ligger ved Halsnæs i Nordsjælland.
CG Jensen har udført renovering af den eksisterende skrånings-beskyttelse, som med tiden var blevet for uensartet og havde for lav kronekvote.
Kystsikringen er udført som en traditionel hård kystsikring med stendiger langs stranden.
Oprindeligt var det meningen, at CG Jensen skulle udføre kystsikring på en strækning på cirka 200 meter, men projektet endte med at omfatte en strækning på 370 meter.
Inden vi gik i gang med selve kystsikringen, var det nødvendigt at etablere midlertidige adgangsveje blandt andet hen over en eng for at få det nødvendige materiel ud til kysten.
Speciel skråningsbeskyttelse
Skråningsbeskyttelsen er anlagt med en hældning på 1:2 og opbygget med et dobbelt lag dæksten.
Under dækstenene har vi placeret et filterlag af blandet stenfyld og herunder et underlag af geotekstil, som skal forhindre udvaskning af sand og underminering af skråningerne.
Skråningsbeskyttelsen er afsluttet med en horisontal krone og med et et-meter bredt ral-lag.
Bunden er afsluttet med en fod bestående af dæksten i form af brud-sten fra stenbrud og natur-sten fra grusgrave, da sø-sten ikke kan skaffes i de nødvendige mængder.
CG Jensen har designet skråningsbeskyttelsen i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.
I 2016 udførte CG Jensen renovering af kystsikringen på et andet stykke af stranden i Kikhavn.
Vi har stor erfaring med kystsikring, som vi har udført langs mange af de danske kyster landet over.