CG Jensen er nomineret til In-Situ Prisen 2019
01-02-2019CG Jensen er nomineret til In-Situ Prisen 2019CG Jensen er blevet nomineret for opførelsen af Trekroner Kirke. Et komplekst kirkebyggeri, hvor sjakket mest af alt er nået i mål takket være en ekstraordinær indsats. Det kræver sit, når indervægge krydser ydervægge, og når der stort set ikke er én eneste lige linje i den elipseformede kirke. “Jeg […]
01-02-2019
CG Jensen er blevet nomineret for opførelsen af Trekroner Kirke. Et komplekst kirkebyggeri, hvor sjakket mest af alt er nået i mål takket være en ekstraordinær indsats.
Det kræver sit, når indervægge krydser ydervægge, og når der stort set ikke er én eneste lige linje i den elipseformede kirke.
“Jeg har sjældent i mine 34 år været så udfordret på et projektets sværhedsgrad og kvalitetsniveau”, siger formand John Rasmussen om processen med at opføre den organiske kirke. Den erfarne formand glæder sig over, at mange måneders ihærdighed og fild nu bliver belønnet.
“Jeg bliver da glad og stolt, når nogen anerkender vores arbejde.”
Også projektchef Niels Thorsund glæder sig over både projekt og nominering.
“Det, at blive givet muligheden for at arbejde med et så specielt og udfordrende projekt, er utroligt spændende, fordi hele ens faglighed kommer i brug. Der skal tænkes både nyt og gammelt – og ikke mindst i fællesskab. Det helt specielle ved Trekroner Kirke er også at have været med til at skabe et samlingspunkt, som har meget mere værdi end bare end bygning, og det giver en dejlig følelse.”
Trekroner Kirke udfordrer betonens formbarhed og udtryk
Trekroner Kirke er opført i en organisk form sammensat af svungne ydervægge, hvor betonen skal være den færdige vægoverflade både ind- og udvendigt. Derfor er der brugt mange kræfter på at detaljere, hvordan pladeansamlinger og konushuller er placeret, således at overfladerne har fået det helt rigtige arkitektoniske udtryk.
Den 10 meter høje bygning indeholder et utal af finesser med trapper, søjler og ind- og udvendige bjælker, og betonfolkene har udført godt 35 in-situ støbninger undervejs.
“Det sværeste har nok været at regne den mest oplagte rækkefølge ud – og så selvfølgelig at få alle påstøbningerne til at passe sammen. Men det er heldigvis lykkedes, og jeg er overbevist om, at hele teamet bag byggeriet er ret stolte af resultatet”, siger byggeleder Anna Lind Esmarch om opgaven med at få de mange forskellige geometriske enheder til at passe sammen.
In-Situ Prisen 2019 uddeles af Fabriksbetonforeningen den 28. marts i Dansk Arkitektur Center.