C7T6077

CG Jensen arbejder for at mindske ressourcespild i byggebranchen

06-02-2019

Halvdelen af verdens affald kommer fra byggeriet, og byggesektoren vokser sig stadig større. Det kræver handling, og vi parter i byggeriet kan selv bidrage aktivt til at sætte grønnere aftryk.

Derfor er vi glade for at indgå i det Realdania støttede projekt GENTRÆ, hvor vi sammen med J. Jensen, NCC, Enemærke & Petersen og Adserballe & Knudsen stiller brugt byggepladstræ til rådighed, så det kan sælges på ny i Starks butikker. Det sker i samarbejde med Golder og Solum.

”For os er det vigtigt at kunne bidrage med cirkulære og bæredygtige løsninger til byggebranchen. Til gavn for kunderne og miljøet”, siger arbejdsmiljøchef i CG Jensen, Susanne Bruun, om den kommende opgave med at bringe affaldstræet tilbage på hylderne.

Projektet er en del af initiativet Circular Construction Challenge, og på sigt er det håbet, at vi kan bringe endnu flere genbrugsmaterialer ind på hylderne i byggemarkeder og butikker landet over.

 

Tilbage til oversigt