Direktør gav medarbejdere kontant overraskelse til jubilæumsfest
23-04-2018Direktør gav medarbejdere kontant overraskelse til jubilæumsfestDa CG Jensen for nylig afholdt stor 10 års jubilæumsfest i Tivoli Congres Center, var det med flere overraskelser i ærmet til medarbejderne. Især én af dem fik folk op af stolene. ”I har gjort det virkelig godt. Og den indsats vil jeg gerne belønne”, lød det på scenen […]
Da CG Jensen for nylig afholdt stor 10 års jubilæumsfest i Tivoli Congres Center, var det med flere overraskelser i ærmet til medarbejderne. Især én af dem fik folk op af stolene.
”I har gjort det virkelig godt. Og den indsats vil jeg gerne belønne”, lød det på scenen fra adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen.
”Og derfor har jeg besluttet, at jeg gerne vil give alle medarbejdere i CG Jensen en bonus på hver 10.000 kroner som tak.”
Det var en nyhed, der fik folk op af stolene i den store sal.
De 800 fremmødte klappede og hujede – og stemningen blev ikke ringere, da sangeren Wafande kort tid efter dukkede op på scenen for sammen med bandet The Antonelli Orchestra at sætte blus under dansegulvet.
At CG Jensen havde valgt at afholde festen i Tivoli Congres Center var ingen tilfældighed, da entreprenørfirmaet selv har været med til at opføre hele hotelkomplekset.
Herudover står CG Jensen også bag opførelsen af det store Cabinn-hotel, Nordeuropas største hotelbyggeri, som begynder at rejse sig på nabogrunden.