Frederiks Brygge – Rekreativt gårdrum

Frederiks Brygge, byggefelt A

CG Jensen har i hovedentreprise anlagt et nyt fælles gårdrum på Frederiks Brygge i Københavns Sydhavn.

Gårdrummet er indrettet som et naturligt landskab, som er opdelt i rekreative områder til ophold og leg og i mere funktionelle områder til blandt andet cykelparkering og affaldscontainere.

Vores division for Gartner og Belægning har udført terrasser, belægninger og legepladser i det nye gårdrum.

Vi har desuden etableret byrumsudstyr som cykelstativer, bænke, affaldskurve, hegn samt belysning.

Beplantningen består blandt andet af klatreplanter, stauder, løg, bunddække, buske og træer. CG Jensen gartnere har stået for pleje og vedligehold af plantearealerne et år fra aflevering.


CG Jensen er fleksible, pragmatiske og til at lave aftaler med. Vi løser udfordringerne på stedet med god dialog og fælles løsninger, hvilket har gjort, at vi har fået nogle meget fine resultater, der lever op til vores visioner for området.

Lars Roland Hansen,
Projektchef, DEAS Asset Management II

Desuden har CG Jensen udført regnvandsledninger, brønde, dræn samt linjeafvanding i forbindelse med etablering af gårdrummet.

CG Jensen har udført byggemodningen for hele den nye bydel Frederiks Brygge.