Arbejdsmiljø, morgengymnastik, CG Jensen, byggeplads, skurvogn

Betonfolk vil mindske skader med morgengymnastik

01-03-2019

På byggepladsen på Silver Arrow på Islands Brygge har sjakket indført en ny morgentradition med to minutters daglig opvamning.

“Vi håber at kunne styrke arbejdsmiljøet og i sidste ende forebygge skader”, fortæller arbejdsmiljørepræsentant i CG Jensen Kasper Træholt Olsen om den nye morgenrutine, som sjakket har kørt igennem den sidste måned.

Kasper Træholt Olsen er struktør i vores Betondivision og blev inspireret til den gode start på dagen efter at have deltaget i en arbejdsmiljørepræsentantdag, hvor alle blev introduceret til træning med en instruktør fra firmaet Red min krop. Her var budskabet, at selv to minutters daglig træning kan være med til at gøre en forskel.

“Jeg synes, det er et super godt initiativ og er meget imponeret over, at alle på byggepladsen har lyst til at deltage. Jeg håber, vi kan starte en CG Jensen bevægelse, så andre medarbejdere og byggepladser har lyst til at være med”, siger CG Jensens Arbejds-, Miljø- og Kvalitetschef, Susanne Bruun, om det nye tiltag.

På videoen herunder kan du se, hvad det har givet sjakket at lave daglig morgengymnastik sammen.

Tilbage til oversigt