Rødovre Port skyder opad

CG Jensen opfører i en totalentreprise det nye byområde Rødovre Port beliggende lige op ad Rødovre Station.

Området strækker sig over 37.500 kvadratmeter og kommer til at rumme over 500 lejeboliger, 4.300 m2 butikker og kontorer samt parkeringskælder, butiksstrøg og caféer.

Totalentreprisekontrakten omfatter projektering og udførelse af hele projektet, og CG Jensen forestår byggeledelsen for gennemførelsen af det samlede byggeri.

Projektchef Michael Vestergaard Jacobsen fra CG Jensens Byggeri Øst fortæller, at produktionen skrider planmæssigt fremad.

Lige nu monterer de råhus på flere fronter, og apteringen af bygning to af bygningerne er i fuld gang. Det samme gælder facadelukning på bygning A.

Rødovre Port kommer til at bestå af i alt ti bygninger med tre tårne på henholdsvis 14, 16 og 19 etager. De to af tårnene er påbegyndt. Det tredje og højeste tårn kommer til at ligge på den anden side af Avedøre Havnevej. CG Jensen skal opføre en stål-bro ovenpå en eksisterende bro, som skal forbinde tårnene på tværs af vejen.

FLERE NYHEDER