CG Jensen støtter SMILfonden med 10.000 kroner

SMILfonden er en velgørende forening, der hjælper alvorligt og kronisk syge børn på tværs af diagnoser.

Fonden er med til at give børn og deres familier nye fællesskaber og pauser fra sygdom ved at skabe hyggelige og givende arrangementer både på og uden for hospitalerne.

CG Jensen blev opmærksom på SMILfondens gode arbejde via en medarbejder, hvis gudsøn selv har fået hjælp af fonden.

“Vi vil gerne sige mange tak for den flotte donation til SMILfondens arbejde. Den kommer til at gøre en masse gavn for kronisk og alvorlig syge børn samt deres familier”, lyder det fra Henrik Stahl, partnerskabschef i SMILfonden, som reaktion på donationen fra CG Jensen.

Du kan læse mere om SMILfondens arbejde på smilfonden.dk