CG Jensen har udvidet Vallensbæk Havn

Den hyggelige lystbådehavn, som ligger 16 kilometer sydvest for Københavns Rådhusplads er blevet udvidet med 1.400 kvadratmeter.

default

15/04/2021

CG Jensen har udvidet Vallensbæk Havn

Den hyggelige lystbådehavn, som ligger 16 kilometer sydvest for Københavns Rådhusplads er blevet udvidet
med 1.400 kvadratmeter.

CG Jensen afleverede det nye havneområde i sidste uge – til tiden, og til en tilfreds bygherre.

Det fortæller projektleder Jeanette Bech Laursen fra CG Jensens division Anlæg Vest.

Udvidelsen er udført i totalentreprise og omfatter en L-formet sanddæmning og en ny flot gærdestenkastning.

CG Jensen har desuden leveret og monteret to nye flydebroer inklusive adgangsramper, fundamenter og agterpæle.

Vores anlægs-arbejdere har ryddet den gamle stenkastning og etableret en ny skråning.

Desuden har de etableret plantebælte, grus-belægning og belysning samt el- og vandstandere på land og på flydebroerne.

Projektleder Jeanette Bech Laursen fortæller, at projektet er forløbet planmæssigt, og at det som helhed er afsluttet.

Anlæg Vest har dog stadig lidt folk i gang på havnen, da bygherren har hyret CG Jensen til nogle ekstra opgaver.

Entreprisen har omfattet forundersøgelser og projektering samt teknisk rådgivning og bistand.

Du kan læse mere om vores kompetencer inden for Ramning og Vandbygning her