CG Jensen skal opføre nye broer til højhastighedsbane: Sådan kommer den ene til at se ud

06-05-2019CG Jensen skal opføre nye broer til højhastighedsbane: Sådan kommer den ene til at se udCG Jensens division Stål har monteret den første ud af i alt fem nye fodgængerbroer til den kommende højhastighedsbane Ringsted-Femern Banen. Nu venter montering af bro nummer to og tre forude. Til juli skal vores ståldivision montere en ny gangbro […]

CG Jensens division Stål har monteret den første ud af i alt fem nye fodgængerbroer til den kommende højhastighedsbane Ringsted-Femern Banen. Nu venter montering af bro nummer to og tre forude.

Til juli skal vores ståldivision montere en ny gangbro ved Vordingborg Station. Banedanmark har udarbejdet en video, der viser, hvordan broen kommer til at se ud. Den kan du se her  

Broen opføres i samarbejde med division Ramning og Vandbygning, der står for ramning af beton- og stålpæle og division Beton Øst, der efterfølgende støber fundamenter og søjler.

Ståldivisionen monterer herefter serviceplatformen som det første og senere den 40 ton tunge perronbro med tilhørende trapper.

Ny bro giver nye muligheder

Den nye bro skal erstatte den eksisterende bro, der er nedslidt og mangelfuld. Den kommer – modsat den eksisterende bro – til at give adgang til alle tre perroner. 

Dermed kommer den til at opfylde et mangeårigt lokalt ønske om en gangbro, der strækker sig hele vejen over skinnerne – til den modsatte side af banen. 

Erfarne og dygtige folk 

Ståldivisionen skal montere den nye bro ved Vordingborg Station den 20.-21. juli. 

Og allerede i udgangen af denne måned – den 25.- 26. maj – skal de i gang med at montere en ny bro ved Lundby Station. 

Måske de her kommer til at sætte ny rekord i bromontage. Det gjorde de således en nat i marts i 2018, hvor de monterede den første bro til den kommende højhastighedsbane – nemlig ved Eskilstrup Station, hvor de monterede broen på blot 12 minutter. 

Udover Vordingborg, Lundby og Eskilstrup Stationer skal CGJ også montere broer ved Glumsø og Nørre Alslev Stationer.