Direktørskifte i søsterselskab: Vi kan rense Danmarks grundvand på en mere bæredygtig måde”

02-09-2019Direktørskifte i søsterselskab: Vi kan rense Danmarks grundvand på en mere bæredygtig måde”CG Jensens søsterselskab har vokseværk. Det er med store opgaver som grundvandssænkning på Sydhavnsmetroen og et spændende potentiale inden for grundvandsrensning, at en ny mand i dag sætter sig i direktørstolen i Hölscher Jensen. Thomas Nielsen har en vision. Han vil gerne ændre […]

CG Jensens søsterselskab har vokseværk. Det er med store opgaver som grundvandssænkning på Sydhavnsmetroen og et spændende potentiale inden for grundvandsrensning, at en ny mand i dag sætter sig i direktørstolen i Hölscher Jensen.

Thomas Nielsen har en vision. Han vil gerne ændre det danske marked inden for rensning af grundvand og sikre den bedste kvalitet på udførelse af nye boringer.

”Vores drikkevand er en af vores mest vitale ressourcer i hverdagen. Men drikkevandet er i stigende grad belastet af nye pesticidfund. Det har vi i Hölscher Jensen kompetencerne til at gøre noget ved,” forklarer Thomas Nielsen, der vil løfte grundvandsrensningen til et nyt niveau, der ikke hidtil er set i Danmark. 

”Hölscher Jensens styrke er, at vi kan trække på en bred erfaring fra både ind- og udland. Ved hjælp af nye, bæredygtige oprensningsteknikker kan vi rense boringer uden brug af kemikalier samtidig med, at vi kan forlænge levetiden på eksisterende boringer ved at kombinere flere teknikker.”

De nye bæredygtige løsninger og det politiske fokus på den grønne omstilling er en mulighed for at tænke nyt og gøre tingene bedre fremover – ikke kun inden for drikkevand, men også inden for eksempelvis nybyggeri, mener Thomas Nielsen.

”Når man i dag bebygger en forurenet grund, laver man tit en simpel rensning og leder vand til kloakken med en stor udgift for bygherren. Men når vi har teknologien til at rense det forurenede vand til drikkevandskvalitet og dermed skåne miljøet, hvorfor skulle vi så ikke gøre det fremover?”

Thomas Nielsen kan trække på tysk, patenteret teknologi og 60 års erfaring med grundvandsrensning og brøndboring. Firmaet, han skal stå i spidsen for, er nemlig blevet til i et samarbejde mellem entreprenøren CG Jensen og de tyske specialister inden for grundvandssænkning og brøndboringer; Hölscher Group.

”Hele drikkevandsområdet er under pres med nye pesticidfund og nye krav. Vi har teknologi og knowhow til at hjælpe både offentlige vandværker og private aktører, der har egen forsyning – og der mener jeg, at Thomas Nielsen er den helt rigtige mand at sætte i front”, siger den nu tidligere direktør i Hölscher Jensen, Kenneth Møller.

Hidtil har direktørposten i Hölscher Jensen været delt mellem divisionschef for Jord, Kloak, Forsyning og Gartner i CG Jensen, Kenneth Møller, og direktør i Hölschers internationale division, Tim Röder. 

”Det er glædeligt, at Thomas Nielsen nu kan fortsætte det gode spor og fokusere på de markedsområder, der ligger lige for. Der venter firmaet en spændende fremtid”, siger Kenneth Møller, der nu kan bruge sin frigjorte tid på at fokusere mere på Division Jord, Kloak, Forsyning og Gartner, hvor ikke mindst anlæggelsen af den kommende Hovedstadens Letbane vil fylde mere i den kommende tid.

Faktaboks

  • Hölscher Jensen blev stiftet i 2016 og har til huse i CG Jensens hovedkvarter i Glostrup
  • Hölscher Jensen a/s er et søsterselskab i CG Jensen Holding A/S.  Ejerskabet i Hölscher Jensen a/s er fordelt på 50 procent til Hölscher International Holding GmbH og 50 procent til CG Jensen Holding A/S.
  • Hölscher Jensen er specialister inden for grundvandssænkning, brøndboring og rensning af grundvand.  
For mere information kontakt

Direktør i Hölscher Jensen, Thomas Nielsen

Telefon: 27 25 65 49

Mail: thn@hj-as.dk

Kommunikationschef i CG Jensen, Stine Monrad Kollerup

Telefon: 27 90 97 98

Mail: smk@cgjensen.dk